Generationskløft:
Undersøgelse: Unge får stress mens ældre nyder velfærdsgoderne

Er du ældre end 65 år, og bor du i Danmark eller i et andet nordisk land, har du et bedre liv end alle andre grupper i EU.

Hører du derimod til den yngre generation i Danmark, er livet knap så sjovt.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra EU-instituttet til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår, Eurofound.

- Man kan sige, at danskerne tilsyneladende rammer deres lykkepunkt lige omkring 65 års-alderen. Det peger mange andre undersøgelser også på, siger Finn Breinholt Larsen, der er programleder og seniorforsker hos Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM og beskæftiger sig med sundhed-, social- og arbejdsmarkedet, til A4 Arbejdsliv.

- I vores egne undersøgelser fra 2013 og 2017 stiger stressniveauet for alle grupper under 65 år, men det stiger helt klart mest for de yngre grupper, siger han.

Få de bedste historier fra A4 Arbejdsliv i din indbakke

Ifølge rapporten er der især to grunde til forskellen i livskvalitet mellem unge og ældre.

Jo yngre man er, jo større usikkerhed er der omkring økonomi og job, og jo sværere har man det mentalt i Norden.

Det skyldes - ifølge rapporten - at vi i Norden har en velfærdstat, der servicerer de ældres behov godt, mens der ikke bliver taget hånd om de unges udfordringer.

Ifølge Finn Breinholt Larsen kan de unges mismod også forklares med udviklingen af den danske velfærdsstat.

- Yngre på arbejdsmarkedet bliver mere presset og har færre åndehuler i arbejdslivet. Det er et resultat af, at man ønsker at kunne levere alle de tilbud, som specielt ældre nyder godt af. De store effektivitetskrav giver de unge udfordringer, som den gammeldags socialdemokratiske velfærdsstat ikke tager højde for, siger han.

Økonomisk sikkerhed giver godt mentalt helbred

EU-Rapporten, der hedder 'Age and quality of life: Who are the winners and losers?,' tager udgangspunkt i ”European Quality of Life Survey”.

Deri har man spurgt den europæiske befolkninger om deres livskvalitet. Nordens ældre skiller sig ud fra resten af Europas ved at klare sig godt på alle parametre, hvilket ikke er tilfældet for ældre i resten af Europa.

Specielt på spørgsmålet omkring økonomisk sikkerhed klarer de ældre danskere sig godt.

Mens 16 procent af alle unge danskere mellem 18 og 24 år svarer, at deres husstands økonomi ikke hænger sammen, svarer kun fire procent af danskerne over 65 år, at de har det samme problem.

Den økonomiske sikkerhed er ifølge Finn Breinholt Larsen med til at påvirke den generelle livstilfredsstillelse og det mentale helbred.

Forskellen i unges og ældres tilfredshed med livet kan dog ikke alene forklares med en generationskløft, men handler også om noget så enkelt som livserfaring, mener han.

LÆS OGSÅ: 68’ere ser tilbage på et langt arbejdsliv: ‘Vi havde magten’

- Der er grund til at antage, at jo ældre vi bliver, jo bedre bliver vi til en vis grad til at tackle de udfordringer, vi møder i vores hverdag. Der har altid været et højere mistrivselsniveau blandt unge og midalderende end ældre, så det, vi ser, er ikke helt nyt, siger han.

Men - pointerer han samtidig: 

- Det nye, vi ser, er, at kurven tipper, så stressniveauet stiger mest hos de unge. Altså en generationskløft, der er ved at opstå her og nu.

I rapporten forklares generationskløften med, at velfærdsstaten i de nordiske lande er god til at understøtte ”traditionelle livstadier”.

Altså uddannelse med økonomisk støtte til unge, børnepenge til børnefamilier, pension til pensionerede og så videre.

Men velfærdsstaten mangler fokus på de nye udfordringer, som specielt unge står overfor. Blandt andet formindsket social beskyttelse og en rivende teknologisk udvikling.

Det kommer bag på mange, mener Finn Breinholt Larsen, da de fleste af os har en idé om, at velfærdsstaten er altomfattende. 

Men i dag reagerer velfærdsstaten ikke på, at alarmerne blinker, når det kommer til stress og psykiske udfordringer for specielt unge.

- Velfærdsstaten fokuserer meget på økonomisk ulighed og fungerer som et sikkerhedsnet. Men ligesom med rygning blander ingen sig som udgangspunkt i, at unge er pressede og stressede, for det ligger ikke i velfærdstatens DNA. Men det betyder ikke, at vi ikke kunne få velfærdsstaten til det, siger han.

Konkurrence på arbejdsmarkedet

Presset på de unge forklarer Finn Breiholt Larsen med, at arbejdsmarkedet er meget mere konkurrencepræget, end det var tidligere.

-  Det bunder i høj grad i individualiseringen, som prædiker, at man skal opfylde sit potentiale til fulde og pleje sine talenter. I virkeligheden er det jo et krav om, at man ikke må spilde sin tid og talenter, og det skaber jo et kæmpe pres. Samtidig bliver det også forventet, at ens liv skal være spændende og indholdsrigt, siger han.

Prøv et gratis prøveabonnement og få adgang til alle A4 Arbejdslivs artikler og podcasts

Ifølge Finn Breinholt Larsen ligger der her en stor - men ikke umulig - opgave for den nordiske velfærdsstat, som mangler at blive prioriteret.

- Der er en interessekonflikt mellem generationerne i spørgsmålet om, hvor meget det skal dryppe med gode ordninger fra det offentlige til de forskellige aldersgrupper. Der er nogle, der får deres interesse presset igennem, og eftersom der ikke er penge til det hele, bliver det et spørgsmål om prioritering, siger han.

- Måske er der brug for, at man kigger på den samlede effekt på de livs- og arbejdsvilkår, som de senere års politiske reformer skaber for os alle, siger Finn Breinholt Larsen og peger på fremdriftsreformen i uddannelsessektoren og den aktive arbejdsmarkedspolitik som to eksempler.